OPEN POSITION: Post doc/biochemist at Aarhus University Hospital within the DETECT project

Within our project, DETECT, funded by Innovation Fun Denmark, there is a vacant position as post doc/biochemist  at Aarhus University Hospital in Skejby, Aarhus N.

Professor (DMSc, PhD, MD) Holger Jon Møller is seeking a post doc within biochemistry who has experience with independent research / project management and guidance. Also experience in analytical chemistry, ultrafiltration, microfluidics and immunoassays will be an advantage.

(Job advert in Danish only)

Ved forskningsprojektet DETECT (http://projects.au.dk/detect/project-summary/) er en stilling som biokemiker ledig til besættelse fra 1. januar 2017 og forventeligt til 31. december 2018.

Vi søger en naturvidenskabelig kandidat, der har opnået en ph.d.-grad, og som har erfaring med selvstændig forskning/projektstyring og vejledning. Også gerne erfaring inden for analytisk kemi, ultrafiltrering, microfluidics og immunoassays.

Du vil blive ansat på Blodprøver og Biokemi, AUH, og skal bidrage til at koordinere DETECT-projektets samarbejdsflade mellem hospital og universitet. Den universitære del foregår på iNANO centret, AU.

Vi forventer, at du bidrager aktivt til gennemførelse af projektet, at du har let ved at tilegne dig nye metoder, og at du er velformuleret i skrift og tale såvel på dansk som på engelsk. Vi forventer ligeledes, at du selvstændigt kan formulere hypoteser og planlægge samt gennemføre forsøg inden for den samlede ramme af projektet.

Vi tilbyder ansættelse på en særdeles forskningsaktiv afdeling, hvor der forskes inden for mange forskellige områder med biomarkører som det overordnede tema. Du vil blive tilknyttet en forskergruppe, der aktuelt består af fire ph.d.-studerende og to bioanalytikere.

Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital, har ca. 350 medarbejdere og har årligt omkring 1,4 million patientkontakter (blodprøvetagninger), og afgiver omkring 12 millioner analysesvar. Ydelserne udføres for hospitalets kliniske afdelinger og områdets praktiserende læger. En række specialanalyser udføres også for andre hospitaler.

Nærmere oplysning om stillingen kan fås ved henvendelse til professor Holger Jon Møller på 3120 2201.

Ansøgningen stiles elektronisk til professor Holger Jon Møller (holgmoel@rm.dk) og indsendes senest den 1. december 2016.

Ansøgningen skal indeholde motivation for at søge stillingen samt CV og publikationsliste.

Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest.

 

%d bloggers like this: